Aug. 2024 | Nyheder |

På trods af økonomiske usikkerheder er antallet af dårlige betalere på et historisk lavt niveau. Det viser vores nyeste tal for første halvår 2024 . Se hvordan din kommune klarer sig.  

Ovenpå et år præget af økonomiske usikkerheder i form af blandt andet inflation, uroligheder i Ukraine og løbske rentestigninger er færre danskere registrerede i RKI. Samlet set er antallet af danskere i RKI faldet med 1,7 procent siden årsskiftet, viser vores seneste tal. En udvikling, der kommer bag på Experian direktøren, Bo Rasmussen.

– Det er overraskende for mig, at vi ser færre danskere i RKI. Men det viser endnu en gang, at mange danskere har en bundsolid privatøkonomi, selvom der stadig er en del udsatte, hvor privatøkonomien vakler ovenpå de seneste års udfordringer, forklarer Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian.

Variationer på landsplan 

Rundt omkring i kommunerne er det tydeligt, at danskerne er blevet bedre til at betale sine regninger. Igen i år placerer Region Hovedstad sig som de flittigste betalere, hvor blot 2,83 procent af indbyggerne er RKI-registrerede. Her er det kommuner såsom Gentofte, Dragør og Frederiksberg, der slår igennem på top ti-listen over kommuner med færrest borgere i RKI.

Sådan står det dog ikke til på resten af Sjælland. I den anden ende af skalaen finder man Lolland, Guldborgsund og Slagelse fra Region Sjælland, hvor borgerne i højere grad kæmper med at få enderne til at mødes. Alligevel ser disse kommuner også et fald i antallet af RKI-registrerede. Det vidner om, at borgernes privatøkonomi bliver mere robust i alle egne af landet.

I resten af landet fordeler de jyske og fynske kommuner sig mere jævnt på ranglisten. Særligt nordjyderne mestrer at betale sine regninger, og hele 14 ud af 19 kommuner i Region Nordjylland har færre dårlige betalere end landsgennemsnittet.

Interessant er det, at nordjyderne samtidig er de danskere, der skylder flest penge i RKI per person.

Vi har kigget nærmere på, hvordan indbyggerne i landets regioner og 98 kommuner klarer sig som betalere. Du kan se tallene for netop din kommune nedenfor, ved at holde musen over kommunerne

 

 

Små gældsbeløb er bekymrende 

I det store billede viser tallene imidlertid, at danskerne samlet set har mindre misligholdt gæld. Det gennemsnitlige skyldige beløb lyder på 49.426 kroner per person. Det er 3.274 kroner mindre sammenlignet med samme tidspunkt forrige år.

Selvom udviklingen peger i en positiv retning, er det for tidligt at slå sig til ro over de nye RKI-tal. Når man stiller skarpt, antyder tallene nemlig, at flere danskere er sårbare overfor økonomiske svingninger.

– Ved at zoome ind på RKI-tallene kan vi se, at andelen af registrerede, der skylder op til 5.000 kroner, stiger betragteligt. Det er alt andet lige et udtryk for, at der er en del danskere, der hurtigt kan væltes af mindre og uforudsete omkostninger, forklarer Bo Rasmussen.

Top 10 kommuner med færrest registrerede i RKI

 

Top 10 kommuner med flest registrerede i RKI

Trods høje renter og mærkbar inflation er der flere danskere, der faktisk kan betale deres regninger i 2024 sammenlignet med 2023. Det viser vores nyeste opgørelse af RKI-registret over dårlige betalere.

Trods høje renter og mærkbar inflation er der flere danskere, der faktisk kan betale deres regninger i 2024 sammenlignet med 2023. Det viser vores nyeste opgørelse af RKI-registret over dårlige betalere.

Bliv klogere på de seneste RKI-tal her