Hvad skal der til for at blive en succesfuld iværksætter? Det har vi spurgt Le Gammeltoft om. Få hendes bud på det i denne udgave af Experian Talks.
I denne episode af Experian Talks har vi inviteret iværksætter og grundlægger af medievirksomheden Heartbeats, Le Gammeltoft, i studiet til en snak om iværksætteri, kreativitet, lederskab og uddannelse.
Det er altid interessant at høre iværksættere sætte ord på deres erfaringer og viden fra den virkelige verden. Og denne gang er ingen undtagelse.
Der er for mange myter. For mange klicheer. Og der er ikke længere brug for udenadslære. I dag handler det i stedet om kritisk tankegang og evnen til at se og forstå sammenhænge. Det er blot nogle af Les pointer. Hun forsøger altid at bygge bro mellem viden og virkeligheden. Viden skal være brugbar. Specielt, når du forsøger at stable en ny virksomhed på benene.
“Som iværksætter har du mange spor. Særligt i de første fem år. Du skal have mange hatte på. Ansættelser. Økonomi. Strategi. Det er som at have fem jobs i ét, og det passer mig ret godt.”
— Le Gammeltoft, iværksætter og founder af Heartbeats
Denne udgave af Experian Talks varer 18 minutter. På de 18 minutter får du indsigt i, hvad vi bør gøre for de unge, så vi får flere iværksættere i Danmark, hvad uddannelsesinstitutioner kan gøre bedre for at imødekomme virkeligheden (svaret er ikke budgetlægning, selvom det er brugbart), hvorfor ledelse med purpose skaber en stærk kultur og som afslutning: Le giver sit absolut bedste råd til alle ledere derude.
Se med. Det er alt andet end kedeligt.