En konkurstsunami er blevet kaldt flere gange i de seneste måneder. Alligevel holder mange virksomheder sig stadig i live, og iværksætterlysten er heller ikke blevet kvalt i en corona-tåge. Antallet af nyoprettede virksomheder holder sig nemlig på næsten samme niveau som før pandemien, viser tal fra Experian (se separat analyse for Nyetableringer for Q3)
Når virksomheder lukker, kommer flere også til at stille sig i arbejdsløshedskøen. Men det er dog sandsynligt, at det igen bliver de hårdest ramte brancher inden for servicefagene. Hoteller, restauranter, eventbureauer og rejsebranchen kæmper lige nu en ulige kamp mellem sygdom og myndighedernes restriktioner.